Golfkursus


 Powered by Max Banner Ads 

Golfkursus

Det er sjældent at jeg har tid til at købe træning hos vores Pro. Desværre kan jeg kun sige, for de kan altså se alle de fejl man går og sniger ind i sit spil.

Men på min hjemmebane Stensballegård Golfklub arrangerer den dygtige golf Pro Claus Valter heldages kurser med forskelligt fokus. Jeg tilmeldte mig et kursus i det korte spil, hvilket folk der følger min blog nok efterhånden ved er det jeg betragter som det vigtigste element i at forbedre sig.

Det blev en forrygende dag, med masser af sjove øvelser og professionel rådgivning fra Claus og hans lærling. Vi var 8 på kursus så der var god tid til individuel rådgivning af alle.

Det sjoveste for mit vedkommende var, at jeg kom med en formodning om at jeg skulle forbedre mit korte spil, men endte med en kraftig forbedring af det lange spil.

Det viste sig, at jeg i min jagt på et simpelt sving, havde påført mit grip nogle ulemper. Jeg fik nyt grip inden der var gået 1,5 time og inden frokost havde jeg faktisk vænnet mig til det og kunne se en markant forbedring i hvor godt og rent jeg rammer bolden.

Før medførte mit grip at jeg låste hænderne, så jeg ikke kunne tviste nok i håndledene, og min svingbue blev alt for plan. Med det nye grip kan jeg nu twiste langt mere, hvilket giver et mere stejlt nedsving, et bedre boldtræf og også et hurtigere sving.

Det nye grip har dermed givet mig mere længde og færre toppede slag. Så ud over at mængden af dårlige slag med denne ændring bør falde, bør jeg også oftere kunne nå green i regulation (2 slag på par 4 huller, 3 slag på par 5 huller).

Nu skal jeg lige have ændringen ordentligt indarbejdet, inden jeg tager ud at spille på banen. Men jeg glæder mig som et lille barn til at skulle ud at spille med det nye grip.

Er der grundlæggende fejl i dit sving, kan min bog stadig hjælpe dig, da den fokuserer meget lidt på den tekniske del af svinget. Men der er stadig en begrænsning i hvor god du kan blive, hvis der er elementer i dit sving der hæmmer dig.

Så brug din lokale Pro – eller brug min lokale Pro. Claus på Stensballegaard golfklub laver nogle fantastiske kurser, og når du er på anlægget er det faktisk muligt samtidigt at blive custom fitted af den anden Claus, som driver Pro shoppen, hvis du ringer og bestiller tid i forvejen.

Share

Kommentér




XHTML: Du kan benytte koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


 Powered by Max Banner Ads