Glem stableford systemet!


 Powered by Max Banner Ads 

I Danmark og resten af Europa er amatør spillere utroligt fokuserede på stableford systemet – det er det der reguleres handicap efter og snakker man med sine golfvenner, handler det altid om, hvor mange point man har lavet.

Jeg vil gerne slå et slag for at du tæller slag i stedet for at tælle point. Du skal selvfølgelig også tælle point, hvis du skal handicap reguleres, men derudover bør du glemme alt om stableford systemet.

Hvis du istedet fokuserer på at lave så lav en score som muligt på hele runden, skal pointene nok komme.

Hvorfor skal du så glemme stableford systemet?

Stableford systemet opfordrer dig til at tage chancer og spille aggressivt – noget du som mellem- og højhandicapsspiller ikke har brug for.

Hvis du for eksempel starter et hul med at slå bolden out of bounds, er den rigtige strategi ifølge stableford reglerne at spille aggressivt og tage en masse chancer, for muligheden for af og til at opnå et enkelt eller i sjældne tilfælde to point.

Spiller du derimod slagspil, er den samlede score vigtigst. Her er strategien at glemme det forrige slag og spille dit normale spil.

Stableford systemet opfordrer dermed til at spille aggressivt, når du kommer i vanskeligheder – lige modsat af hvad du som mellem- eller højhandicapper har brug for.

På det niveau er aggression bare en faktor mere der skaber varians i dit spil – og dem der har læst min bog, vil vide at min vigtigste pointe er at reducere variansen i dit spil, for at skabe bedre scores.

Hvis du spiller hullet færdigt hver gang, vil du også få øjnene op for de 8 og 9 taller som jagten på point efter stableford systemet er med til at skabe.

Hvis du på et hul har været tvunget til at spille aggressivt for at få point, kan det være svært at omstille sig til på næste hul at spille normalt. Jo flere omstillinger i spillet, jo flere fejl vil der snige sig ind.

Tag derfor nogle runder, hvor du spiller hullerne færdig, istedet for at samle bolden op og strege hullerne. Det tager lidt længere tid, men samtidig bør du få øjnene op for de ballon scores, som er det største problem for mellem- og højhandicapede spillere.

Kan du fjerne 8-tallerne eller det der er værre fra dit scorekort, er du kommet rigtigt langt.

Som mellem- og højhandicapper handler det ikke om at lave de gode TV slag der giver dig birdie putts, men om at reducere mængden af fejl der skaber 8- og 9-tallerne på scorekortet.

Husk det næste gang du tæller stableford point sammen og undrer dig over, at du kun lavede 24 point og igen må give taberøl i klubhuset, selv om du slog klart længere end dine venner næsten hver gang :-)

Share

Kommentér




XHTML: Du kan benytte koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


 Powered by Max Banner Ads