Nedenstående pressemeddelelse er idag sendt til en stribe danske golfmedier. Har du ikke modtaget mailen, men skriver om golf, så kontakt mig på info@blivbedretilgolf.dk.
Når golf bliver Lean
Er det muligt at presse det ældgamle spil ned i rammerne for moderne virksomhedsledelse?
Anders Nielsen er golfspiller lige som så mange andre. Nogen gange sidder svinget bare lige i skabet. Andre gange sidder det der bare slet ikke.
I lang tid var det okay for Anders Nielsen. Hans ambitioner var ikke så store, og han gav gerne den obligatoriske taberøl i klubhuset efter en match.
Men så skete der noget. Anders Nielsen fik en ny nabo – en golfbane. Nu skulle golfspillet for alvor have en chance. Men med et fuldtidsjob og et familieliv var det stadig begrænset, hvor meget træningsmængden og antallet af spillede runder kunne øges. Til stor irritation for Anders Nielsen var alting, som det plejede at være. Nogen gange sad svinget lige i skabet – andre gange sad det der bare slet ikke.
Anders Nielsen er ansat i økonomiafdelingen i en større virksomhed, hvor han blandt andet arbejder med kvalitet og procesoptimering. Det er opgaver, der kræver metodik og grundighed. I sit daglige arbejde bruger Anders Nielsen blandt andet værktøjerne Lean og Six Sigma, som er værktøjer udviklet til produktion hos virksomheder som Toyota og Motorola. Lean og Six Sigma handler om at optimere processerne i en virksomhed, så de bliver simple og effektive, og så mulige fejlkilder i processen elimineres.
Kan disse moderne produktionsprincipper mon overføres til et af verdens ældste spil?
Anders begyndte at gribe sit golfspil og sin træning helt anderledes an. Han simplificerede bevægelserne, eliminerede sine fejl og begyndte at træne mere på de elementer af spillet, hvor effekten ville være størst. Og som en vaskeægte talnørd begyndte han at føre grundige statistikker over sine runder for at kunne måle og analysere udviklingen.
Og det hjalp. Mængden af dårlige slag og mistede bolde raslede ned, og det samme gjorde det samlede antal slag på scorekortet. Fra over 110 slag pr. runde til under 100 slag på ganske kort tid og stadig med en yderst begrænset træningsindsats og et begrænset antal spillede runder.
Spilleglæden for Anders Nielsen steg markant, og taberøllen i klubhuset blev nu oftere betalt af en af de andre spillere.
Anders Nielsen har samlet sine erfaringer i en helt ny E-bog "Spil Optimal Golf", hvor han gennemgår spillets faser i henhold til Lean og Six Sigma – og han deler ud af sine egne erfaringer med golfen udsat for moderne procesoptimerings-principper.
Vedhæftet finder du et gratis eksemplar af bogen, som ellers kun sælges via hjemmesiden www.blivbedretilgolf.dk. Bogen er strengt personlig og må ikke videregives eller på anden vis distribueres uden forfatterens godkendelse. Anders Nielsen kan kontaktes på info@blivbedretilgolf.dk.
Share
Tags: Golf af Anders Nielsen
0